Medicinsk behandling eller fedmekirurgi: en ny æra inden for behandling af svær overvægt

Hvad er medicinsk behandling for vægttab?

Medicinsk behandling indebærer brug af receptpligtig medicin til at støtte vægttabet. I dag består det primært af GLP-1- og GLP-1/GIP-receptoragonister, som påvirker kroppens biologiske regulering af appetit og mæthed.

Lægemidler som semaglutid (Wegovy) og tirzepatid (Mounjaro) efterligner eller forstærker effekten af kroppens egne tarmhormoner, som frigives i forbindelse med måltider. De virker både perifert, bl.a. ved at forsinke mavetømningen, og centralt ved at påvirke hjernens appetitregulerende centre. Mange oplever nedsat sult og et mindsket begær efter energitæt mad.

For at opnå langsigtede og sikre resultater anbefales behandlingen i kombination med livsstilsændringer, såsom kostjusteringer og øget fysisk aktivitet. Medicinsk behandling er en vigtig mulighed for personer med et BMI over 30, eller over 27 ved mindst én vægtrelateret komorbiditet, særligt når operation ikke er hensigtsmæssig eller ønsket.

Hvad indebærer fedmekirurgi? Gastrisk bypass, gastrisk sleeve og duodenal switch

Fedmekirurgi, eller overvægtskirurgi, henviser til kirurgiske indgreb i mave-tarm-kanalen, der bruges til at behandle svær overvægt. Formålet er at reducere energiindtaget og påvirke kroppens hormonelle regulering af appetit, mæthed og metabolisme.

De mest almindelige metoder er gastrisk bypass og gastrisk sleeve. Ved gastrisk bypass oprettes en lille mavepung, der forbindes direkte med tyndtarmen, hvilket både begrænser madindtaget og ændrer, hvordan næringsstoffer optages. Ved gastrisk sleeve fjernes en stor del af maven kirurgisk, hvilket reducerer mavens volumen og påvirker sulthormonet ghrelin.

Ud over den mekaniske effekt fører disse indgreb til betydelige hormonelle ændringer i mave-tarm-kanalen, som ofte reducerer appetitten og kan give hurtig forbedring af metaboliske sygdomme som Type 2-diabetes.

En avanceret metode, der kun bruges i få tilfælde, er duodenal switch, hvor en større del af tyndtarmen omgås. Dette giver ofte et større vægttab, men indebærer også en øget risiko for komplikationer og ernæringsmangler, som kræver omhyggelig medicinsk opfølgning.

Hvordan virker de forskellige behandlingsmuligheder?

Fedmekirurgi virker gennem både anatomiske og hormonelle ændringer i mave-tarm-kanalen, som påvirker madindtag, mæthed og energimetabolisme. Medicinsk behandling virker i stedet ved at efterligne kroppens egne mæthedshormoner og påvirke appetitreguleringen via injektioner eller tabletter.

Målet med begge metoder er dog det samme. Forskning viser, at kroppen under vægttab aktiverer kompensationsmekanismer, såsom øget sult og ændret hormonel balance, som modvirker fortsat vægttab.

Både moderne medicinsk behandling (GLP-1- og GLP-1/GIP-receptoragonister) og fedmekirurgi kan modvirke disse mekanismer ved at påvirke appetitregulering og energibalance. Det gør det ofte lettere at opnå og opretholde et klinisk betydningsfuldt vægttab.

Effekt på vægttab – hvad siger forskningen?

Forskning viser, at det gennemsnitlige vægttab med moderne medicin i nogle tilfælde nærmer sig de resultater, der tidligere primært blev opnået gennem fedmekirurgi. Gennemsnitligt giver operation dog stadig et større og mere varigt vægttab.

Udviklingen af ny medicin, såsom semaglutid (Wegovy) og tirzepatid (Mounjaro), har ændret behandlingsmulighederne. I store kliniske studier har disse lægemidler vist et gennemsnitligt vægttab på cirka 15–20 procent af kropsvægten.

For nogle patienter kan dette muliggøre et klinisk betydningsfuldt og bæredygtigt vægttab gennem medicinsk behandling kombineret med livsstilsstøtte, uden at operation nødvendigvis behøver at være førstevalgsmuligheden.

Fordele ved medicinsk behandling

Farmakologisk behandling kræver hverken operation eller restitutionsperiode forbundet med et kirurgisk indgreb. Dosen kan titreres (justeres) gradvist, og behandlingen kan pauseres eller afsluttes efter behov, i modsætning til kirurgiske indgreb, der ikke nemt kan fortrydes. Behandlingen skal dog ofte være langsigtet for at fastholde vægttabet.

Moderne medicin har også vist positive effekter på flere kardiometaboliske risikofaktorer, såsom blodsukker, blodtryk og vægt. Behandlingen anbefales normalt i kombination med livsstilsændringer og klinisk opfølgning.

I visse tilfælde kan medicinsk behandling også anvendes inden operation for at reducere levervolumen og dermed lette indgrebet og mindske risici.

Fordele ved fedmekirurgi

Fedmekirurgi fører ofte til et betydeligt og varigt vægttab og kan give hurtig forbedring – og i nogle tilfælde remission – af Type 2-diabetes, nogle gange endda inden et større vægttab har fundet sted.

For personer med svær overvægt, hvor medicin eller livsstilsinterventioner ikke har haft tilstrækkelig effekt, kan operation være en vigtig og i nogle tilfælde livsvigtig behandling.

De anatomiske ændringer i mave-tarm-kanalen begrænser mængden af mad, der kan indtages, særligt i den første periode efter operationen, og bidrager sammen med hormonelle ændringer til nedsat appetit og bedre metabolisk kontrol. Det kan gøre det lettere at gennemføre langsigtede livsstilsændringer.

Risici og bivirkninger at være opmærksom på

Efter fedmekirurgi har patienten brug for regelmæssig opfølgning og skal tage vitamin- og mineraltilskud, såsom vitamin B12, jern, calcium og D-vitamin, da optagelsen af visse næringsstoffer kan påvirkes. Dumping-syndrom kan forekomme efter gastrisk bypass, hvor maden passerer for hurtigt videre til tyndtarmen og forårsager symptomer som kvalme, hjertebanken og svedtendens. Kirurgiske komplikationer kan omfatte blødning, infektion og lækage.

Medicinsk behandling kan forårsage bivirkninger såsom kvalme, diarré og forstoppelse. Disse er hyppigst i starten af behandlingen og kan ofte lindres gennem gradvise dosisøgninger.

Begge behandlingsformer kan indebære en risiko for tab af muskelmasse i forbindelse med hurtigt vægttab. Det er derfor vigtigt, at behandlingen kombineres med tilstrækkeligt proteinindtag og regelmæssig styrketræning.

Fremtiden for behandling af svær overvægt

Fremtiden for behandling af svær overvægt bevæger sig i stigende grad mod farmakologiske innovationer og mere individualiseret behandling, hvor medicin, der påvirker flere hormonelle signalveje, kan spille en stadig større rolle.

Moderne medicin, såsom semaglutid og tirzepatid, har allerede vist god effekt – også hos patienter, der tidligere har fået foretaget fedmekirurgi, og som oplever utilstrækkeligt vægttab eller vægtstigning efter operationen.

Nye generationer af medicin, herunder orale alternativer og såkaldte triple agonister (f.eks. GLP-1/GIP/glucagon), evalueres i kliniske studier og har vist potentiale i tidlige resultater for yderligere forbedret vægttab.

Fedmekirurgi er samtidig stadig den mest effektive behandling for betydeligt og varigt vægttab på gruppeniveau. Fremtidige behandlingsstrategier vil sandsynligvis i højere grad kombinere farmakologiske og kirurgiske metoder, hvor valget af behandling individualiseres ud fra patientens risikoprofil, behandlingsrespons og præferencer.

Ofte stillede spørgsmål om medicinsk behandling og kirurgisk behandling

Hvilken behandling giver det største vægttab – medicinsk behandling eller operation?

Fedmekirurgi er stadig den mest effektive behandling for stort og varigt vægttab på gruppeniveau. Moderne medicin som semaglutid og tirzepatid kan dog give et betydeligt vægttab og i nogle tilfælde nærme sig kirurgiske resultater, hvilket gør medicinsk behandling til et meget vigtigt alternativ eller supplement til operation i dag.

Medicinsk behandling indebærer ingen operation og kan tilpasses eller afsluttes over tid, men har sine egne bivirkninger og kræver ofte langsigtet behandling. Valget af behandling bør derfor baseres på en individuel medicinsk vurdering.

Kan behandlingerne kombineres?

Ja. I klinisk praksis er det almindeligt at kombinere fedmekirurgi med medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt. Medicin som semaglutid eller tirzepatid kan bruges efter operation, for eksempel ved vægtstigning eller utilstrækkeligt vægttab.

Kombinationen kan også være relevant inden operation, hvor medicinsk behandling bruges til at reducere vægt og levervolumen inden indgrebet.

Behandlingen bør altid foregå under medicinsk supervision for at sikre korrekt dosering og optimale behandlingsresultater.

Hvor lang tid tager det at se resultater?

Ved fedmekirurgi sker vægttabet ofte hurtigt, særligt i de første måneder efter operationen. Herefter plejer vægttabet at stagnere, og der kan forekomme en vis vægtstigning over tid, selv om mange opretholder en betydelig del af deres vægttab på lang sigt.

Ved medicinsk behandling sker vægttabet mere gradvist. Mange patienter begynder at se en effekt inden for de første måneder, og vægten fortsætter derefter med at falde gradvist over tid, efterhånden som dosen optimeres og kroppen tilpasser sig behandlingen.

Hvilke risici er forbundet med behandlingerne?

Fedmekirurgi indebærer risiko for kirurgiske komplikationer såsom infektion, blødning og lækage samt langsigtede følger som dumping-syndrom og ernæringsmangler, der kræver livslang opfølgning og vitaminer/mineraltilskud.

Medicinsk behandling har en anderledes og mindre invasiv risikoprofil, men kan forårsage bivirkninger, primært fra mave-tarm-kanalen, såsom kvalme, diarré og forstoppelse. Disse er hyppigst i starten af behandlingen. I sjældne tilfælde kan der forekomme andre bivirkninger, såsom problemer med galdesten eller betændelse i bugspytkirtlen.

Valget af behandling bør altid baseres på en individuel medicinsk vurdering, hvor fordelene afvejes mod risiciene.

Kilder

Wilding JPH et al. (STEP 1 Trial). Once-Weekly Semaglutid hos voksne med overvægt eller svær overvægt. The New England Journal of Medicine.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2032183

Jastreboff AM et al. (SURMOUNT-1 Trial). Tirzepatid én gang ugentligt til behandling af svær overvægt. The New England Journal of Medicine.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2206038

Sjöström L et al. Effects of Bariatric Surgery on Mortality in Swedish Obese Subjects. The New England Journal of Medicine.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa066254

Arterburn DE & Courcoulas AP. Bariatric Surgery for Obesity and Metabolic Conditions in Adults.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25164369/

European Medicines Agency (EMA). Wegovy
https://www.ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/wegovy

European Medicines Agency (EMA). Mounjaro
https://www.ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/mounjaro