Er ketose farligt? Hvornår det kan være risikabelt og ulemperne ved keto-diæten

Introduktion til den ketogene diæt

Længe før keto blev en trend – tilbage i 1920'erne – blev en ketogen diæt brugt til at behandle svær epilepsi. De senere år er den primært blevet omtalt som en mulig strategi for vægttab og bedre sundhed.

En ketogen diæt indebærer en drastisk reduktion af kulhydrater, typisk til omkring 20–50 g om dagen, og en øget mængde fedt i kosten i stedet. Målet er at bringe kroppen i en tilstand kaldet ketose, hvor fedt bruges som den primære energikilde frem for kulhydrater.

Studier tyder på, at en ketogen diæt kan hjælpe med at forbedre blodsukkerkontrol og reducere insulinresistens hos personer med Type 2-diabetes. Den kan også påvirke sult- og mæthedshormoner, hvilket kan gøre det lettere for nogle at tabe sig. Og fordi den ofte begrænser mange kaloriebomber og sukkerholdige fødevarer, kan det samlede energiindtag falde, hvilket kan støtte vægttab og metabolisk sundhed.

Keto kan altså hjælpe nogle mennesker, men det er ikke for alle – og i visse situationer kan det være klart uegnet. Hvornår kan en ketogen diæt og ketose indebære risici?

Hvornår kan en ketogen diæt og ketose være risikabelt?

1. Hvis du har type 1-diabetes

Lever du med type 1-diabetes, kan høje ketonniveauer være farlige, fordi kroppen ikke producerer sit eget insulin. På en ketogen diæt falder dit insulinbehov ofte, og det kan blive sværere at dosere rigtigt. Hvis insulindoserne bliver for lave, kan ketonproduktionen stige ukontrolleret og føre til diabetisk ketoacidose (DKA). Det er en akut, livstruende tilstand, hvor både ketoner og glukose stiger i blodet.

Insulin fungerer normalt som en bremse, der reducerer leverens glukoseproduktion og begrænser ketondannelsen. Uden den bremse kan niveauerne stige hurtigt.

Typiske symptomer inkluderer hurtig, dyb vejrtrækning, ånde der lugter af acetone, kvalme, mavesmerter, ekstrem træthed, forvirring eller nedsat bevidsthed. Har du disse symptomer, skal du søge akut lægehjælp.

2. Hvis du har insulinmangel eller nedsat insulinproduktion

Nogle personer med LADA (latent autoimmun diabetes hos voksne) eller alvorlig bugspytkirtelssygdom kan have meget nedsat insulinproduktion. Det samme princip gælder i høj grad som ved type 1-diabetes. Uden tilstrækkeligt insulin kan kroppen begynde at producere store mængder ketoner. På en ketogen diæt er både kulhydratindtag og insulindoser ofte lavere, hvilket giver mindre fejlmargin og øger risikoen for, at ketoner stiger ukontrolleret.

3. Hvis du har visse arvelige stofskiftesygdomme

Ved nogle sjældne stofskiftesygdomme, som fedtsyreoxidationsforstyrrelser, fungerer kroppens evne til at bruge fedt som brændstof ikke ordentligt. Du kan muligvis spise en vis mængde fedt ud fra den kostvejledning, du har fået, men kroppen kan ikke klare perioder, hvor den skal bruge fedt som sin primære energikilde. Derfor kan faste og en ketogen diæt være risikabelt og bør undgås eller kun bruges under streng medicinsk overvågning.

4. Hvis du er alvorligt syg

Er du meget syg, eller er dit generelle helbred markant påvirket, bør enhver større kostændring ske i dialog med din læge og en diætist – uanset om det er keto eller noget andet.

5. Under graviditet og amning

Der er ikke tilstrækkelig forskning i, hvordan en streng ketogen diæt påvirker graviditet og amning. Fordi et foster og en baby er afhængige af en stabil energiforsyning, herunder glukose, frarådes keto generelt i disse perioder. Den udviklende hjerne er særlig følsom over for lavt energiindtag, så det er ekstra vigtigt at få tilstrækkelig og afbalanceret ernæring under graviditet og amning.

6. Hvis du har en spiseforstyrrelse eller har haft en tidligere

Strenge madregler kan udløse gamle mønstre eller forværre nuværende vanskeligheder. Derfor anbefales keto ikke, hvis du har en spiseforstyrrelse nu eller har kæmpet med en tidligere.

7. Hvis du tager visse lægemidler

Det gælder især, hvis du bruger SGLT2-hæmmere (for eksempel Jardiance, Forxiga), som kan øge risikoen for en usædvanlig form for ketoacidose, selv når glukoseniveauet er relativt normalt. Risikoen kan være højere i kombination med en lavkulhydrat- eller ketogen diæt.

Andre lægemidler, som vanddrivende midler (diuretika) og steroider, kan påvirke væskebalancen, elektrolytter og glukoseniveauer. Disse kan kræve tættere monitorering og ind imellem dosisjusteringer, hvis du spiser en ketogen diæt eller befinder dig i en mere udtalt ketose.

Ulemperne ved en ketogen diæt

1. Keto kan være svært at holde fast i på lang sigt

En ketogen diæt kræver, at kulhydrater holdes meget lave hver dag. For mange bliver det socialt og praktisk svært at opretholde over tid. Studier viser ofte, at folks kulhydratindtag begynder at stige efter et stykke tid, hvilket tyder på, at overholdelsen kan være lav, og at diæten kan være svær at holde.

2. Overgangssymptomer – "keto-influenza"

Når kroppen skifter over i ketose, kan du opleve træthed, hovedpine, svimmelhed, irritabilitet, hjertebanken, kvalme eller koncentrationsbesvær. Det kaldes nogle gange "keto-influenza". Det er almindeligt og går normalt over efter et par dage eller uger.

3. Risiko for manglende næringsstoffer

Mange kulhydratholdige fødevarer – som frugt, bælgfrugter, rodfrugter, fuldkorn og andre kornprodukter – er også rige på vigtige næringsstoffer. Det betyder, at keto kan øge risikoen for at mangle visse næringsstoffer, hvis det ikke planlægges omhyggeligt. Især fibre, visse B-vitaminer, magnesium, kalium og bestemte antioxidanter kan blive lavere.

4. Effekter på tarmsundhed

Et højere fedtindtag og lavere fiberindtag kan bidrage til tarmsymptomer som forstoppelse, luft i maven, oppustethed eller diarré.

5. Højere indtag af mættet fedt kan påvirke blodlipider

Nogle oplever, at deres LDL-niveauer stiger (ofte kaldet "dårligt kolesterol") på en ketogen diæt, især hvis en stor del af fedtet kommer fra mættet fedt i fødevarer som forarbejdet kød, rødt kød, smør, fløde og kokosolie. Højt LDL-kolesterol over tid kan øge risikoen for hjertekarsygdom. Derfor er det særlig vigtigt at fokusere på sundere fedtkilder som avocado, nødder, frø og olier, hvis du spiser keto.

6. Effekter på humør og energi

Nogle oplever mental tåge, irritabilitet eller humørsvingninger under overgangen til ketose, især i de første par uger. Det bedres ofte, når kroppen vænner sig til det, men det varierer fra person til person og kan også påvirkes af søvn, stress og det samlede energiindtag.

7. Effekter på præstationsevne ved træning

Højintensitetstræning, som intervaller, tung styrketræning eller holdsport, bruger primært glykogen (lagret kulhydrat) som brændstof. På en ketogen diæt er glykogenniveauerne lavere, hvilket kan gøre det sværere for mange at yde maksimalt ved hårde træningspas og kan reducere præstationsevnen.

Alternativer til en ketogen diæt

Føles keto for streng eller svær at holde fast i, er der andre tilgange, der også kan forbedre sundhed og støtte vægttab. En lavere-kulhydrat-spiseform med et lidt højere kulhydratindtag kan være en mere fleksibel mulighed, hvor du skærer ned på sukker og raffinerede kulhydrater uden at skulle gå så lavt som ved streng keto.

Uanset hvilken tilgang du vælger, er det vigtigste at finde en spiseform, der passer til dit liv, og som du kan holde fast i over tid.

Ketogen diæt og moderne vægttabsmedicin

Spiser du en meget fedtrig kost, kan risikoen for gastrointestinale bivirkninger fra GLP-1-medicin stige. Derfor anbefaler vi hos Yazen ikke at følge en ketogen diæt sideløbende med medicinsk behandling.

Vælger du alligevel at prøve keto, og kan du gøre det uden bivirkninger, anbefaler vi at fokusere på sundere fedtkilder, protein og grøntsager og bær.

Hos Yazen fremmer vi ikke nogen bestemt diæt. Vi fokuserer på en sund måde at spise og leve på, baseret på aktuelle ernæringsanbefalinger. Samtidig ønsker vi, at du kan træffe dine egne valg og spise på en måde, du nyder, og som fungerer for dig i hverdagen.

Tal altid med dit Yazen-team, før du ændrer din kost, så de kan hjælpe dig med eventuelle tilpasninger ud fra dine individuelle forhold.

Opdag en ny tilgang til vægttab med medicinsk behandling.

Opsummering

Ketose er en naturlig tilstand, kroppen kan komme i ved faste eller meget lavt kulhydratindtag. For generelt sunde mennesker er ketose normalt ikke skadeligt. Men ved type 1-diabetes, markant insulinmangel, visse arvelige stofskiftesygdomme, graviditet, amning, alvorlig sygdom eller i kombination med visse lægemidler kan en ketogen diæt og høje ketonniveauer indebære øgede medicinske risici.

En ketogen diæt kan forbedre blodsukkerkontrol og støtte vægttab for nogle, men den kan være svær at følge på lang sigt. Den kan også have ulemper som manglende næringsstoffer, tarmsymptomer, ændringer i blodlipider, nedsat præstationsevne ved træning og ind imellem ændringer i energi og humør.

Hos Yazen bruger vi den aktuelle evidens og skræddersyr ernæringsstøtte og behandling til dine medicinske behov, mål og hverdag. Målet er at finde en tilgang, der føles tryg, gennemførlig og holdbar for dig.‍

‍